Raabjerg Kirke - Messehagel

1. søndag i advent 2005 toges en ny smuk messehagel i brug i Raabjerg Kirke. Det er Lise Larsen, som er udgået fra Alexandraskolen i Frederikshavn, der har fremstillet hagelen i lys uld, foret med silke og med applikationer i silke og broderi i guld og sølv. Messehagelen er hvid, men der er tilhørende udskiftelige stolaer i de øvrige tre liturgiske farver, nemlig violet, grøn og rød. På denne måde kan denne ene hagel bruges til hele året og alligevel følge kirkeårets gang i alle farver.

På forsiden er der tre fisk i kreds. Fisken er et ældgammelt Kristus-symbol. På græsk udgør begyndelsesbogstaverne på Jesus Kristus Guds Søn Frelser ordet for fisk. Julius Africanus (200-tallet) skrev: Ichtys er Kristi mystiske navn. Fisk kan dog også være symbol på mennesket, jf. Matth. 4.19 og Hab. 1. 14. Kristus er fisken og de troende - de døbte - hans små fisk, dåbsvandet vort livselement, som vi ikke levende kan forlade. I den tidlige kristne tid fik de nydøbte en lille fisk af bronze eller krystal, som tegn på, at de var kristne. I apokryfe tekster kaldes det at blive døbt for at modtage Jesu Kristi segl. Ved dåben neddykkes eller overhældes med vand tre gange i Faderens, Sønnens og Hellligåndens navn, ligesom tallet tre erindrer om de tre dage og nætter, Frelseren tilbragte i jordens skød. i forfølgelsestider legitimerede man sig ved at tegne fisk i sandet eller på bordpladen foran sig. Foruden den ældgamle symbolik relaterer fisk fint til det lokale sogn beliggende midt mellem to have. På bagsiden af hagelen er der et kors af flammer med en due i midten, traditionelle Helligåndssymboler. Dette passer vældig fint ind i vores kirke, idet ingen af vore to kirker har nogen due, hverken ved døbefont eller prædikestol eller andetsteds. Desuden levendegør Helligånden Herrens Ord og gerninger ved enhver gudstjeneste. Til den nye messehagel hører stolaer med særskifte motiver. Den røde med flammer bagpå og duer foran, som passer til pinsen. Den violette har ringkors foran. Ringkorset kan have flere symbolbetydninger, bl.a. værnende eller tilkendegivende, at vi, der er her, er kristne. Bagpå er der en krone, sejrens og livets krone. Den grønne har aks foran, vækstens symbol og bagpå er der et diadem med initialerne 0 Omega og N, de tre græske bogstaver omikron, omega og ny, der betyder: jeg er den, jeg er - den værende. Hvid er festens farve og tegn på renhed og hellighed. Violet er bodens farve og hører forberedelsestideme, fastetiderne til, før jul og påske. Grøn er vækstens, forårets og håbets farve og anvendes i trinitatistiden. Rød er ildens og blodets og kærlighedens farve og anvendes til pinse og Stefansdag og kan anvendes Alle Helgensdag. Endvidere kan nævnes, at blå er himlens og det guddommeliges farve. Purpur betyder kongelig magt og guddommelighed.Gult ligner guld og symboliserer det evige lys, Guds herlighed og magt. Sort er sorgens og dødens farve. Guld betyder overjordisk storhed, himlen. Messehagelen bruges til tjenesten ved alteret og under altergang. Oprindelig var messehagelen i middelalderen en slags regnkappe for kardinaler og højere præsteskab. Messehagelen er med til at festliggøre gudstjenesten og fremhæve kirkeårets gang.